Hvad er en kropslig tilgang?
En kropslig tilgang til psykologi anerkender, at krop og psyke er uadskillelige komponenter af det hele menneske. Det kan derfor være gavnligt at anvende kropsorienterede metoder i tillæg til traditionel psykoterapiterapi, når man arbejder med traumer. Det handler ikke så meget om at tale om traumet og erindre det i detaljer, men mere om at mærke og nænsomt forløse de kropslige sansninger, som følger med traumatiske oplevelser.
Hvad er traumer?
Ordet traume bruges inden for psykologien til at beskriver voldsomme oplevelser, som ryster individet i sin grundvold og giver ar på sjælen, men ofte er kroppen involveret på lige fod med psyken, når et menneske traumatiseres. Eksempler på traumer er trafikulykker, alvorlig sygdom, operationer, overgreb og vold. Ikke-livstruende oplevelser så som tab, konflikter, fyringer eller mobning kan også opleves som traumer, idet de ledsages af lignende følelser af chok, afmagt og overvældelse.